Lurifax

En ny akustisk vise-trio er på spil

Kort sammenklip fra “Dome of Visons” 13/9 2018

Mit møde med trioen Lurifax var en opløftende og inspirerende oplevelse. De til tider finurlige, til tider poetiske tekster er fint understøttet af Anders Aare’s varierede melodier. Eva Brow synger indlevende og til tider dramatisk og det giver dynamik og anledning til at spidse ørerne. Her er noget på færde og det er interessant og alt andet end kedeligt.

Trioens gode sammenspil vidner om fortælleglæde og musikalitet. Jeg glæder mig til at møde gruppen igen og det bliver helt sikkert en spændende og bevægende oplevelse.       

Else Marie Klærke   

           

Trioen Lurifax synger egne viser om livets prøvelser og stjernestunder, gerne set fra finurlige vinkler og med poetisk eftertanke. Turen når vidt omkring gennem farverige indre og ydre landskaber i selskab med tænksomme, kiksede og vidtløftige karakterer. Tro mod navnet skal man også regne med en smule næsvist, men kærligt drilleri over almindelig menneskelig uforstand.

Musikken er snart lyrisk klangfuld og inderlig, snart skælmsk og pågående. Du vil møde Eva Brow Simonsen på sang, Anders Aare på guitarer og kor samt Stig Nørregaard på harmonika, keyboard og kor.

Lurifax stiller gerne op hvor som helst i en time eller to og serverer velklingende underholdning med udsyn og eftertanke.

next arrow
previous arrow