Dengang og nu

Om at have nogen at følges med og dele et hjem med. Om kærligheden også til de børn, som var med i starten, og som senere gik deres egne veje – som sjovt nok jævnligt fører steder hen, hvor du selv har været.

 

Du listed’ ind i mit sind

Da du så, jeg savned’ dig

Det var nok de ture, som vi gik

Og de mange smil, jeg fik

Som jeg måtte lukke ind

 

Du gav dem liv af dit mod

Vi slap dem fri og så dem gå

Lyttende af stier, som vi gik

Efter samme slags musik

Som de åbenbart forstod

 

Nu, flere øjne, der ser

Varme tanker følger med

Og hvis nu mørket banker på

Selve sjælen farves grå

Vil I være lige der

 

Så nu vil jeg aldrig savne mer’

At dele glæderne med nog’n

Og glædes ved, at det jeg ser

Er virk’lighed og ingen illusion

⇐ Tilbage