Fredag i New York

Billeder i fjernsynet kan virke uvirkelige og uvedkommende. Når der sker vanvittige ting, som da en gal araber havde held til at vælte to skyskrabere i New York, tager det et stykke tid inden man indser, at det har fundet sted i virkeligheden – her sad man jo lige og hyggede sig med aftenkaffen…

 

Sidder her og tænker på, hvordan verden tog sig ud

Fra mit sofabord den fredag i New York

Hvad var det, der skete, lig’ da kaffen var hældt op

Over kaffekoppens kant og en halvt spist ostemad

Ku’ jeg se en hverdag gradvist gå i sort

Hele horisonten stod og vakled’ som en såret krop

 

Tiden går blandt brokker og stilladser

Dagens sidste tårer triller hjem

Tanken løber hurtigt, når det blæser

Nogen dage når den aldrig frem

 

Røg i alle gaderne og det støver stadigvæk

Ned fra himlen sejler der et flag

Fra min sofaplads ser jeg det lande med et suk

Under et åbent vindu’ ser jeg en skygge mod en mur

Den skælver lidt og slipper så sit tag

I afmagt har jeg grebet efter puden bag min ryg

 

Tiden går blandt brokker og stilladser …etc.

 

Sidder her og tænker på, hvordan verden tog sig ud

Fra mit sofabord den fredag i New York

På en dag hvor mørket faldt og tanken kom til kort

 

Tiden går blandt brokker og stilladser …etc.

⇐ Tilbage