Jernbanen lukker

En tur ned ad hovedgaden i en mindre midtjysk provinsby. Der er endnu enkelte butikker tilbage, selvom byen er mærket af forfald og pessimisme. Et symptom på det, er at jernbanen, som sikkert var dens oprindelige eksistensbetingelse, er truet af lukning. Et andet er, når man ikke længere orker at skifte de punkterede termoruder. Hvis du kører derud en gang, skal du passe på cirka midtvejs, hvor der kommer et sving. Ellers går det ligeud hele vejen. Definitionen på country-musik er: ”Three chords and the god damn truth”.

 

Hvorfor tror du, de har lagt en by lige her

Det kan ik’ bare ha’ været for sjov

En gang har nogen tænkt, at det var her, den sku’ vær’

Midt på vejen til gud-ske-tak-og-lov

 

Her kan du købe et hus på en ”charmerende” grund

For en snak og et mægler-salær

Han hænger fotos ud til gaden af de seneste fund

Men måske sku’ han hel’re la’ vær’?

 

Jernbanen lukker

Kom selv ud til kanten og se

Ruderne dugger

Og det’ der nok ik’ no’t at gøre ved

 

I kiosken kan du købe dig en stang Stimorol

Og en halv flaske snaps, hvis du spør’

Du kan endda få klippet håret og en hel times sol

Og der er livs-garanti for nye rør

 

På caféen lige ved kan du få boller og te

Og det sødeste smil, du kan finde

Hun er lidt ked af at la’ sin tandbøjle se

Men hun kan slet ik’ hold’ den inde

 

Jernbanen lukker …etc.

 

Et par rødder gik og syn’s, det ku’ være så sejt

Med lidt graffiti her på slagterens mur

Det er nu ik’ fordi, at hiphop si’r dem så meget

Det var mest for at se, om de turde

 

Der er striber midt på vejen, så du kan finde din seng

Når Bodegaen lukker halv ti

Det er nok en go’ ide at la’ din dør stå på klem

Hvis nu no’n sku’ finde på at komme forbi

 

Jernbanen lukker …etc.

⇐ Tilbage